Livet her

Fede film i Klitmøller

I dag går startskuddet for årets Cold Hawaii Surf- & Filmfestival presented by California Wines - den største udgave nogensinde

26. august 2021 kl. 09:08

Ikke færre end 17 film fra hele verden skal dyste om de forskellige priser, der uddeles lørdag aften i Kassehuset i Klitmøller - Cold Hawaii.

Fælles for filmene er, at de alle har surf som omdrejningspunkt og i år er der tale om både korte film på 7-10 minutter og lange på godt 40 minutter. Tidligere har filmene været relativt korte. Men i år er der altså åbnet op for de længere film.

Det betyder også, at der skal bruges væsentligt længere til for at vise alle filmene. Det er baggrunden for, at de første film vises allerede i aften efter åbningen.

Fredag står også på filmvisninger samt aftenkoncert med bandet Pacific Swell.

Lørdag vises de sidste film inden prisuddelingen og den efterfølgende fest. Men inden da har Dansk Surf- & Rafting Forbund samlet landets bedste surfere til Danish Surf Tour - DM i Surf, hvor landets bedste bølgesurfere på dette stop, skal hente vigtige point i kampen om medaljer og landsholdspladser. Herudover er der strandrensning og efterfølgende crash art konkurrence for børnene.

Cold Hawaii Surf- & Filmfestival støttes af ”Thy til livet”, den amerikanske sammenslutning af vinproducenter California Wines, Statens Filminstitut og lokale sponsorer.

Annonceret indhold

Nyeste