En glad formand Alfred Nielsen og en lige så glad uddeler for Hundborg Brugs kunne konstatere, at kunderne er flittige til at benytte deres OK-kontokort - til gavn for byens boldklub. Foto: Ole Iversen
Livet her

En stor pose OK-kroner luner i Hundborg Boldklubs kasse

SPONSORAT: 22.360 kroner og 64 øre havde de bilister, der tanker via deres OK-kort eller App, sparet op til foreningen

24. marts 2021 kl. 13:35

Selv om det sportslige aktivitetsniveau er oppe i omdrejninger i Hundborg Boldsklub, så er mulighederne for at tjene penge til klubkassen ikke eksistrerende på grund af corona. Væk er muligheder for sportfester og sammenkomster, der kunne give et lille overskud.

Derfor luner de OK-sponsorkroner der forleden blev afleveret af Hundborgs, Dagli Brugs’ gevaldigt i boldklubbens klubkasse.

22.360 kroner og 64 øre havde de bilister, der tanker via deres OK-kort eller App, sparet op til foreningen, og de blev overrakt af Dagli Brugsens uddeler, Jette Vestergaard.

Vælger kunderne at knytte OK Benzinkortet til en sponsoraftale med Hundborg Boldsklub, støtter de nemlig, helt gratis for dem, et beløb for hver liter brændstof, der tankes.

I sponsoraftalen med OK kan klubber og foreninger få fem øre for hver liter, der tankes hos OK.

Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK, og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. ?I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

Beløbet var denne gang ekstra stort fordi OK havde valgt at lægge 30 procent oveni på grund af coronaen.

- Vi er en lille klub, så sponsorkronerne betyder meget, siger formand Alfred Nielsen, der dog kan glæde sig over at den lille bys fodboldklub har 270 medlemmer, som strømmer til klubben fra et stort opland på grund af sammenholdet og klublivet i klubben. Vi har i år tilmeldt et serie 4, serie 6 og et oldboyshold, samt to ungdomshold: U 10 piger og U 7 drenge. ?Det er meget positivt .

Men udgifterne er der jo stadig, så derfor er OK-kroner, som vi nu får for 10. år i træk, rigtig vigtige for klubben, lyder det fra formanden.

Annonceret indhold

Nyeste