Anton Thorup vandt sin kamp til stævnet.
Livet her

Anton tog revanche

15. april 2024 kl. 10:31

Bokseklubben BK Limfjord afholdt lørdag den 13. april boksestævne og Thisted Atlet Club(TAC) deltog med to unge boksere.

I kamp nummer to mødte Anton Thorup, TAC Ali Albida fra Aarhus AK i 50 kg. U19, skriver den lokale bokseklub en omtale. 

Det var en revanchekamp mellem de to, da Anton tabte 2 - 3 til Ali ved de jyske begyndermesterskaber i februar måned i semifinalen, men denne gang vandt Anton klart over Ali med dommerstemmerne 3 – 0, så det var en stolt og glad Anton, der kunne modtage en flot pokal, skriver bokseklubben. 

I kamp nummer 6 skulle Rasmus Larsen Odgaard møde Imad Azzam, BK Limfjord, i en opvisningskamp i 48 kg U15. Det blev lidt mere end en opvisningskamp, for de var begge opsatte på at vise, hvad de havde i nævnerne.

Stævnet bød på 10 kampe.

Annonceret indhold

Nyeste