Du kan opleve tre garvede og meget dygtige folkemusikere, når Thy Folkemusik arrangerer koncert med trioen Jagdselskabet torsdag den 16. maj kl. 19.30 på Vesløs Kro.
Livet her

Folkemusikere lægger vejen forbi

25. april 2024 kl. 06:01

VESLØS: Du kan opleve tre garvede og meget dygtige folkemusikere, når Thy Folkemusik arrangerer koncert med trioen Jagdselskabet torsdag den 16. maj kl. 19.30 på Vesløs Kro. Trioen består af Steen Jagd Andersen, Malene Daniels Beck og Kristian Bugge.

Det fortæller Thy Folkemusik. 

Trioen Jagdselskabet har i otte år spillet sammen med besætningen to violiner og klaver. Repertoiret er primært komponeret af Steen Jagd Andersen, som siden 70'erne har skrevet ny musik på skuldrene af den danske folkemusiktradition. 

Flere af numrene knytter sig til specifikke danse fra forskellige egne af Danmark. Musikken har aldrig tidligere været udgivet, men findes nu på en ny cd fra pladeselskabet Go Danish Folk Music.

Thy Folkemusik arrangerer koncerten i samarbejde med Spillestedet Thy.

Entré til koncerten er 150 kr. og for medlemmer af Thy Folkemusik 125 kr. 

Annonceret indhold

Nyeste