Så er der serveret. PR-foto.
Livet her

Vi elsker rugbrød

Udseende og smag

01. oktober 2018 kl. 13:37

DANMARK: Danskerne elsker rugbrød. Det mørke, nøddeagtige brød er en traditionsrig favorit på de danske spiseborde. Og i takt med at forbrugerne bliver mere kvalitetsbevidste, stiller de højere krav til traditionelle basisfødevarer som rugbrød. At lave et nyt rugbrød kræver både respekt for traditioner og vilje til at eksperimentere.

Kok og restauratør Annette Bylov Sørensen fra Restaurant Gilleleje Havn har udviklet det nye signaturrugbrød i samarbejde med Schulstads bager og produktudvikler Henrik Hemmingsen. I mødet mellem to passionerede rugbrødsbagere var der lagt i ovnen til en længere proces, fortæller Annette Bylov Sørensen: Hemmeligheden bag Signaturbrødet er, at vi har udfordret hinanden, og så har vi bagt og smagt i lange baner. Nu smager det så og ser ud, som vi synes et godt rugbrød skal.

Annette Bylov Sørensen begyndte at bage i det små i sit restaurantkøkken. I dag, 10 år senere, leverer hun rugbrød til en stor del af Gillelejes opland, og hun er vant til at eksperimentere med rugbrødsdej:

- Jeg bager sikkert helt forkert, for jeg er ikke uddannet bager, men kok. Jeg har bare valgt at tro på, at min egen måde er god nok. Det er nok også sådan, jeg har bevæget mig ind i samarbejdet med Schulstad. Deres bageri er selvfølgelig mange gange større end mit, men råvarerne er jo i vid udstrækning de samme, og udgangspunktet har været den samme som mit: Passion for brød, siger Annette Bylov Sørensen.

Henrik Hemmingsen har oplevet Annette Bylov Sørensens engagement i form af stor spørgelyst og den samme pionerånd, som altid har kendetegnet Schulstad lige siden Viggo Schulstads tid. Schulstad begyndte selv med et lille bageri, men fandt frem til det maltsyrnede rugbrød og fik varig indflydelse på dansk madkultur.

- Annette er en pioner, der brænder for håndværk, kvalitet og den gode smag, ligesom Viggo Schulstad gjorde det, da han grundlagde Schulstad tilbage i 1880. Hun har stillet spørgsmål ved, hvorfor man ikke bare kan gøre sådan og sådan. Og så måtte jeg ud og finde nogle råvarer, vi ellers ikke arbejder med, for at vi kunne nå derhen, som vi forestillede os.

De forbrugere, vi tænker, brødet er særligt egnet til, er spændende at bage til - men også lidt kræsne og kritiske, fortæller Henrik Hemmingsen og fortsætter:

- Det Gode Signaturbrød er til mennesker, der har smag for autentisk og naturligt brød bagt uden brug af stråforkortere og konserveringsmidler. Det er forbrugere der går efter gode danske madoplevelser, slutter Henrik Hemmingsen.

Det Gode Signaturbrød fra Schulstad i samarbejde med Restaurant Gilleleje Havn bærer Annette Bylov Sørensens signatur. Rugbrødet fås i butikker over hele landet fra 1. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste