Vær med til det nye naturevent Østersjagten, der finder sted søndag den 21. april  på Sallingsund Strand.
Det sker

Oplev Østersjagten ved Sallingsund Strand

21. april 2024 kl. 11:01

NYKØBING MORS: Tid til østers! Tag familien med og vær en del af et kulinarisk eventyr, hvor I ikke kun lærer at samle og tilberede østers, men også kan nyde en delikat muslingesuppe tilberedt over åben ild.

Det sker alt sammen til Østersjagten nu på søndag den 21. april kl. 12-15 ved Sallingsund Strand på Limfjordsøen Mors. Her vil professionelle kokke og biologer stå klar på strandbredden til at dele deres viden om skaldyr med deltagerne.

Østersjagten er et helt nyt naturevent, som foreningen Danmarks Skaldyrshovedstad og Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua, står bag. Eventet er for deltagere i alle aldre, der vil udforske Limfjorden med særlig fokus på østerssamling og tilberedning af østers.

Alle vil få mulighed for at gå ud i Limfjorden, samle østers og derefter tilberede og nyde dem ved strandkanten. Østersjagten er en hands-on oplevelse, hvor deltagerne vil blive guidet i, hvordan man samler østers på en bæredygtig måde.

Samtidig får deltagerne mulighed for at bidrage til forskning ved at indsamle og tælle de østers, de finder, som en del af et citizen-science projekt ledet af Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors.

Efter indsamlingen venter en gastronomisk oplevelse inde på land med mulighed for at tilberede og smage friskfanget østers og en muslingesuppe. Der vil være bålfade og grill på stranden, hvor erfarne kokke står klar med tips og råd.

Tilbered og smag på de friskfanget østers.

Mød biologer fra Dansk Skaldyrcenter, Kokkeforeningen Danmark, Danmarks Østerskonge, Danish Oyster Bar & Glyngøre Shellfish.

Prisen for at deltage i Østersjagten er 150 kr. pr. voksen og 75 kr. for børn mellem 6-12 år. Drikkevarer og lystfisketegn er ikke inkluderet i billetprisen.

Billetter kan købes på skaldyrskysterne.dk.

Partnere: Danmarks Skaldyrshovedstad, Dansk Skaldyrcenter, Foreningen Muslingeerhvervet, Food Organisation of Denmark, Morsø Kommune, Kokkeforeningen Danmark, Visit Mors, Destination Limfjorden, Regional Madkultur Thy-Mors, Morsø Jernstøberi.

Annonceret indhold

Nyeste