Blandt LOF Thymors’ kurser kigges der på bæredygtighed. Her vil Mette Luxhøj Hvass fortælle og vise, hvordan vi på en spændende måde kan forandre gamle tekstiler til nyt. Det foregår på bibliotekerne i Thisted (foto), Hurup og Nykøbing. Arkivfoto: Diana Holm
Livet her

LOF Thymors klar til efteråret/vinter

Aftenskolen har netop udsendt planerne for efterår/vinter-sæsonen

04. september 2020 kl. 07:45

THY-MORS: Efter at være lukket ned siden marts er LOF Thymors nu klar med nye aktiviteter for efterår og vinter.

Sæsonen byder på bæredygtighed. Her er der lagt op til tre seancer på bibliotekerne i Thisted, Nykøbing og Hurup.

Her vil Mette Luxhøj Hvass fortælle og vise, hvordan vi på en spændende måde kan forandre gamle tekstiler til nyt.

Der vil være et lille modeshow, hvor Mette Luxhøj Hvass’ ”kreationer”, syet af rene genbrugsmaterialer, vil blive præsenteret. Der vil i løbet af aftenerne blive serveret en forfriskning.

Mette Luxhøj Hvass holder desuden to weekendkurser på Snedsted Skole i oktober og november. Emnerne er ”personlig stil og genbrug” og ”bæredygtige tasker med personlighed”.

Også i Hurup vil der være et weekendkursus i oktober.

Her er det Jette Naldal, der vi stå for kurset ”recycling- forny, forbedre eller forandre”.

I november vil der være to aftner i samarbejde med Frivilligcenter Mors. Her kommer Ole Rasmussen fra Muskelsvindfonden og overskriften er ”Inspiration til bestyrelsesarbejdet” og ”Skab værdi i din forening”.

Andre kurser i efteråret er svømmeundervisning i Flade Svømmebad med fysioterapeut Vibeke Nielsen og yoga med Karen Louise Erichsen på Skibstedgaard i Sdr. Ydby.

Der bydes også på yoga i Bedsted Skole og Boddumhus. Her er det hhv. Pia Sofie Koren og Karen Lise Ifversen, der står for undervisningen.

Vil man prøve kræfterne med acrylmaling, kan man gøre det i Frøslev Skole, hvor underviseren er Ane Marie Foget fra Thy.

Der er også to sprogkurser på programmet.

Hvis man vil kunne lidt mere end ”Guten Tag, ein Bier, bitte”, kan man lære turisttysk på Sjørring Skole med underviser Jane Christiansen.

På Østre Skole i Thisted kan man få frisket sit turistspanske op. Underviseren er Bettina Grønkjær.

Derudover er der kurser i strikning (Thisted), syning (Sjørring) og keramik (Hanstholm).

Et kurses i vævning starter i Vestervig Skole sidst i september. Underviseren hedder Jette Helbo.

Slutteligt starter et nyt musikskolehold op i uge 38. Undervisningen i tastenstumenter foregår på Grønningen i Thisted med underviser Merete Morsing.

Man kan læse mere på https://lof.dk/thymors

Annonceret indhold

Nyeste