Røgters Bageri i Hurup lukker 1. oktober.
Det sker

Hurups bager lukker 1. oktober

01. juni 2023 kl. 12:00
Opdateret kl. 20:21

HURUP: Ejerne af Røgters Bageri i Bredgade i Hurup, tvillingebrødrene Mogens og Leif Dybdahl Andersen, har siden oktober 2022 forsøgt at få solgt deres livsværk.

Forgæves. End ikke et prisnedslag var nok til at lokke en ny bager til byen.

Derfor har de nu truffet en beslutning om bageriets fremtid.

Den lukker 1. oktober.

- Jeg har arbejdet hele mit liv, så nu må det få en ende, siger 66-årige Mogens Dybdahl Andersen.

Brødrene har drevet Røgters Bageri siden 1986.

Bageriet vil fortsat være til salg, men brød bliver der ikke længere langet over disken fra 1. oktober.

- Vi slutter af med at tømme vores varelager. Der vil derfor ikke længere være det fulde udvalg i butikken i ugerne op til lukningsdatoen. De sidste dage vil der desuden være udsalg af nogle produkter, siger Mogens Dybdahl Andersen.

Derved slutter en epoke med egen håndværksbager i byen. For 20 år siden var der stadig to bagerier i Hurup.

Det er via ejendomsmæglerkæden Nordicals, at ejendommen er sat til salg.

Prisen er 995.000 kroner for ejendommen og inventaret.

Annonceret indhold

Nyeste