Øster Jølby Skole danner lørdag formiddag 28. september rammen om en foreningsmesse, hvor man kan høre, se og prøve noget af det, fritidsliv og fællesskab byder på i lokalområdet. Arkivfoto: Diana Holm
Livet her

Foreningsmesse i Øster Jølby på lørdag

Der lægges op til, at flere børn og voksne tager del i det lokale foreningsliv

22. september 2019 kl. 11:14

ØSTER JØLBY: Det er skolebestyrelsen og personalet ved Øster Jølby Skole, som står bag invitationen til foreningsmesse på skolen lørdag 28. september - en formiddag, som ifølge en pressemeddelelse skal handle om fritidsliv og fællesskab under overskriften ”Sammen kan vi mere”.

Invitationen er først og fremmest til forældre, men gælder alle. Man kan den formiddag se, hvad de lokale foreninger på Mors byder på, idet man gerne vil lægge op til, at flere børn og voksne bliver aktive i det lokale foreningsliv.

På messen viser de lokale foreninger netop deres tilbud til et aktivt fritidsliv for alle interesserede, ligesom lokalområdets børn og familier således kan få ”smagsprøver” på områdets tilbud. De lokaler foreninger har lavet stande, så man også kan prøve forskellige fritidsaktiviteter.

Man er velkommen til at medbringe en picnickurv, fremgår det, men man kan også købe både mad og kaffe med kage i madboderne.

Annonceret indhold

Nyeste