Christian Dahlgaard Gregersen og Lina Sejersen glæder sig sammen med Remas personale til plantedag 9. maj.
Det sker

For første gang: Kæmpe plantemarked med morgenrundstykker og streetfood

04. maj 2024 kl. 19:00

THISTED: 9. maj Kristi Himmelfartsdag bliver P-pladsen ved Rema 1000 i Rosenkranzgade et grønt eldorado.

Snart ankommer en lastbil med pallevis af alle slags planter, plantejord og krukker. Det bliver til et kæmpe plantemarked med alt til haven, krukkerne og drivhuset. Og priserne bliver knivskarpe, fortæller købmand Christian Dahlgaard Gregersen.

- Det er første gang, vi prøver det, og vi glæder os til at give vores mange kunder en anderledes handelsdag, hvor alt foregår udenfor. Hvor der er supergode tilbud, og der er tid til snak og hygge. Der bliver ikke kun tusindvis af planter at vælge imellem. Vi gør hele dagen til en fest på parkeringspladsen med gratis rundstykker fra om morgenen. Der bliver kaffe, der kan også købes streetfood fra Whole Food Café og “guldkyllings-foodtruck", lyder det fra købmand Christian Dahlgaard Gregersen.

På dagen bliver der planteservice, hvor man kan få plantet de nyindkøbte planter direkte i sin krukker, hvis man gerne vil have det gjort.

- Det er første gang, vi prøver at lave udendørs marked på en helligdag, hvor butikken ellers er lukket. Vi glæder os helt vildt, lyder det fra Christian Dahlgaard Gregersen.

Rema 1000-plantedagen Kristi Himmelfartsdag 9. maj på P-pladsen udenfor butikken er fra klokken 08.00 til 15.00.

Annonceret indhold

Nyeste