Sebastian går på scenen og møder Høloftets publikum 3. august, får poesien med garanti for alvor vinger. Privatfoto
Det sker

En legende på Høloftet

Sebastian går på scenen og møder Høloftets publikum 3. august

19. juli 2021 kl. 11:38

THYHOLM: I 2020 gik en af Høloftets helt fine drømme i opfyldelse…

Én af Danmarks helt store kunstnere - legenden Sebastian - kom på visit på den lille scene på , Skærshøjvej 11 på Thyholm …

Det var en særlig dejlig oplevelse, for en koncert med Sebastian er i klasse for sig.

Han tryllebinder sit publikum og i samværet med sangskriveren, sangeren og komponisten Sebastian, oplever man på tætteste hold, hvordan hans smukke tekster, melankolske stemme og fabelagtige guitarspil går op i en højere enhed.

Og følelsen på Høloftet er lidt euforisk nu.

For den store troubadour vil gerne tilbage til Thyholm, til Høloftet, til den lille scene.

Så de har landet en aftale.

Når Sebastian alene på scenen møder Høloftets publikum 3. august, får poesien med garanti for alvor vinger. Det ved vi. Han vil ledsage sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forene generationer med sange, der har været soundtrack til alle os danskeres liv.

Sebastian er et langtidsholdbart ikon på den danske musikscene og har været med til at definere

dansk musik i snart 50 år. At få lov at opleve ham i trubadur-rollen, vil give en både munter, men også eftertænksom aften, hvor Sebastian vil tage Høloftets publikum med hele følelsesregistret rundt. Den musikalske variation, som præger Sebastian som sangskriver, vil i den grad komme til udtryk ved solokoncerten på Høloftets lille intime scene.

Der er de finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de evigtgrønne sange, vi alle kan synge med på.

Man kan glæde sig til en aften i Trubadurens selskab - helt tæt på. Hvis altså man har billet.

Og ellers kan du skaffes på www.Høloftet.dk

Aftenen indledes med koncertmenu fra Tambohuse Kro.

Annonceret indhold

Nyeste