Midtmors Sport har inviteret thyboen Martin Kanstrup, der vil komme forbi fredag 18. september til et par timers underholdning med sange på thybomål og enkelt lille sang om Mors. Arkivfoto: Peter Mørk
Livet her

”En gur awten” i Midtmors Sport

Martin Kanstrup gæster Midtmors Sport fredag 18. september

03. september 2020 kl. 07:15

Ø. JØLBY: Kan man afholde en festlig og hyggelig aften selvom Covid-19 stadig ånder os i nakken?

I Midtmors Sport lyder svaret ”Ja, selvfølgelig kan vi det!” .

Midtmors Sport har inviteret thyboen Martin Kanstrup, der vil komme forbi fredag 18. september til et par timers underholdning med sange på thybomål og enkelt lille sang om Mors.

- Vi har fået en enestående chance for at byde Martin Kanstrup velkommen i vores center, og den kunne vi altså ikke sige nej til. Martins shows er stort set altid udsolgt når han spiller i Thy, så vi synes vi har gjort et scoop. Vi har masser af plads til at sikre at alle anbefalinger ift. Covid-19 bliver overholdt. Vi har i forvejen sprit stående overalt i centeret; omklædningsrum, indgange, udgange, i fitness og i caféen, så man kan spritte sine hænder ofte, uden at skulle lede efter det. Hos os er det sikkert at komme, og det skal det blive ved med, siger halassistent Rikke Markussen.

Martin Kanstrup gæster Midtmors Sport med showet ”En gur awten – tow kåmma nol” som er hans andet onemanshow.

Det bliver en aften med gode grin, sjove tekster og masser af plads mellem gæsterne.

Det er muligt at købe en billet til showet inklusive spisning og en billet kun til musikken, alt efter hvilket man er til.

Aftenen starter med spisning og omkring kl. 20 går Martin Kanstrup på med sit show, som varer i to gange 45 minutter.

Annonceret indhold

Nyeste