Bourbon Street Jazzband har eksisteret i 64 år og et af medlemmerne har været med hele vejen. Privatfoto
Livet her

Bourbon Street-jazz i Musikværket

Bandet har eksisteret siden 1956, og en af musikerne har været med hele vejen

21. september 2019 kl. 11:25
Opdateret 23. september 2019 kl. 17:54

NYKØBING: Der er jazzaften med Bourbon Street Jazzband i Musikværket i Nykøbing fredag aften 27. september. Der er garanti for lyttevenlig og medrivende traditionel jazz, når jazzklubben åbner efterårssæsonen med Bourbon Street Jazzband i Musikværket i Nykøbing, siger Niels Otto Degn fra bestyrelsen for Royal Garden Jazzklub Mors

- Orkestret har spillet i jazzklubben med stor succes for tre år siden, og vi har fået mange opfordringer til at gentage succesen, så det gør vi, og publikum vil helt sikkert kende mange af numrene, siger han.

Bourbon Street Jazzband startede tilbage i 1956 af musikere fra Herning-området, og i den nuværende besætning er en af de to stiftere stadig med, Gerhard Ellerbæk. Bourbon Street Jazzband har siden starten været en del af den danske jazz-scene. Efter 64 år er bandet stadigvæk i sin bedste alder:

- Her er der ingen tegn på messingtræthed. Tværtimod er det meget tydeligt, at de syv medlemmer kender hinanden på hver en akkord, siger Niels Otto Degn.

Repertoiret har gennem årene været bygget op omkring klassikere og standards inden for genren: ”Basin Street Blues”, ”Ice Cream”, ”When the Saints”, ”Bourbon Street Parade” og danske ”Nyboders pris” i en jazzet udgave, bare for at nævne ganske få. I den mere blues-prægede ende spiller bandet bl.a. nummeret ”One Night”, som nok mest ellers er kendt med Elvis Presley.

Til jazzaftenen stiller orkestret med fuld bemanding: Gerhard Ellerbæk, kornet (siden 1956), Per Jegbjerg, trækbasun, ventilbasun og arrangementer (siden 1978), Finn Odderskov, klarinet og saxofoner, vokal (siden 1997), Kim Nedergaard, piano, vokal (siden 1980), Jørgen Nielsen, kontrabas (siden 1988, Heine ”Hot” Poulsen, trommer (siden 2002) og Jesper Bjarnesen, banjo m.v.

Annonceret indhold

Nyeste