Mors Handel inviterer til stort bankoshow 29. april. Arkivfoto: Henrik Bo
Det sker

Banko! Handelsforening inviterer til online bankoshow

Handelschef håber, at mange har lyst til at spille med

26. april 2021 kl. 16:12

MORS: Selvom der er mange ting i løbet af corona-tiden, man ikke har kunnet lave, er der alligevel opstået alternativer til aktiviteter ved at rykke det til en online platform.

Det gælder også bankospil, og smutter man forbi en af butikkerne i Nykøbing efter en spilleplade, er man klar til at være med i et stort bankoshow, som sendes live på Facebook.

Det er Mors Handel, som inviterer til stort online bankospil 29. april.

- Mange af Mors Handels medlemmer har velvilligt sponsoreret en masse gevinster. Samtidig har Morsø (Jernstøberi, red.) takket ja til at være hovedsponsor på eventet, så der er mulighed for at vinde en masse fede og ikke mindst lokale præmier, siger handelschef Lisbeth Thrysøe i en pressemeddelelse.

Hun håber, at mange har lyst til at spille med i bankospillet, som er gratis at deltage i, og der udleveres spilleplader, så længe lager haves.

- Vi har fået trykt 10.000 plader, så der skulle være nok, lyder det fra Lisbeth Thrysøe.

Bankoshowet laves i samarbejde med Radio Limfjord.

Annonceret indhold

Nyeste