Lørdag 10. juni slår Thy Cablepark – Cold Hawaii Inland i samarbejde med Friends of Cold Hawaii og Dansk Vandski og Wakeboard Forbund dørene op årets første konkurrence i kabelparken.
Livet her

Danmarks bedste dyster i Thy: Her kan du opleve dem

01. juni 2023 kl. 19:01

Lørdag 10. juni slår Thy Cablepark – Cold Hawaii Inland i samarbejde med Friends of Cold Hawaii og Dansk Vandski og Wakeboard Forbund dørene op årets første konkurrence i kabelparken. Konkurrencen er andet stop på den danske waketour i 2023.

Kabelparken får besøg af en stor del af de bedste danske wakeboardere, så der er lagt op til en stor oplevelse for både lokale wakeboardere og tilskuerne.

- Wakeboarding er en helt speciel sport, hvor atleterne gør alt for at vinde og viser halsbrækkende tricks på vandet. Samtidig kan man mærke et stort kammeratskab på tværs af klubmiljøerne, hvor atleterne bliver oprigtig glade på hinandens vegne, når de lykkes. Det er unikt og giver en fantastisk stemning, som mærkes helt ud på tilskuerpladserne, fortæller leder af kabelparken Alicja Cupial, der glæder sig til konkurrencen.

Kom med, oplev waketouren og støt de lokale atleter, der deltager også i konkurrencen . Allerede fredag aften er der action på vandet, når atleterne træner inden konkurrencen lørdag.

Lørdag begynder konkurrencen kl. 10.00, hvor atleterne sørger for vilde sportslige oplevelser, og Thy Cablepark sørger for at skabe et hyggeligt miljø, hvor store som små bliver godt underholdt. Køb en sandwich, en is eller en kaffe i kableparken, tag din familie og venner med, og få en dejlig oplevelse.

Efter konkurrencen afholdes der en efterfest, hvor alle er velkomne til at deltage.

Annonceret indhold

Nyeste