Livet her

Vidste ikke, det brændte - så kom ambulance

Forbipasserende på hovedvej så flammer og ringede 112

01. marts 2023 kl. 10:18
Opdateret kl. 16:24

THY: - I skal ud nu!

Omtrent sådan lød beskeden til et par, der bor i et hus på Svinget i Koldby, Thy, onsdag morgen.

Der var gået ild i en stor carport, som er bygget sammen med huset. Og ilden var meget tæt på at brede sig til selve huset.

Ilden blev opdaget omkring kl. 07.15 af en servicemontør, der kom kørende ad hovedvejen - Oddesundvej - nær huset. Der var ellers rimtåge, men flammerne blev alligevel bemærket.

Servicemontøren ringede 112, og på samme tidspunkt kom en ambulance kørende forbi efter en afsluttet opgave.

I samarbejde fik de beboerne ud af huset - både mand, kone og hund. De havde ikke selv opdaget ilden.

Da Nordjyllands Beredskab nåede frem, var der store flammer, og ilden fra carporten var tæt på at brede sig.

- Var der gået fem minutter mere, så var der gået ild i husets tag, fortæller indsatsleder Jesper Madsen fra Nordjyllands Beredskab.

Det lykkedes dog at redde selve huset, men carporten blev kraftigt beskadiget, en bil og blandt andet en havetraktor gik tabt i flammerne.

Beboerne selv slap med skrækken.

Det er p.t. uvist, hvordan branden startede.

Se også
Sommerhus totalskadet efter kraftig brand
Se også
Tabt lighter satte ild i sofa - reddet af forbipasserende
Se også
Gasudslip i Hobro: Beboere evakueret
Se også
Røg stod ud af tagvindue - øverste etage tog skade
Annonceret indhold

Nyeste