Ærgerligt: Beboeres biler udsat for hærværk
To biler på P.L. Halds Vej i Thisted har været udsat for hærværk mellem søndag og onsdag
THISTED: Beboerne på P.L. Halds Vej holder sikkert ekstra godt øje i de her dage.
Ukendte gerningsmænd har nemlig forøvet hærværk på to biler, der har holdt parkeret på vejen.
Bilerne tilhører beboere i området, og de har hver fået ridset lakken på en fordør.
Hærværket er sket på et tidspunkt mellem søndag 28. maj og onsdag 31. maj.
Lokalpolitiet i Thisted opfordrer alle, der har set eller hørt noget i området i det pågældende tidspunkt, om at rette henvendelse på tlf. 114.