Uge 17 var der landsdækkende fartkontrol, hvor politiet var ude med blandt andet laser.
Livet her

26-årig uden kørekort bankede forbi politiets laser med 120 km/t

En 26-årig mand blev taget af politiets laser med 120 km/t, hvor man må køre 80

01. maj 2023 kl. 09:53

THY: Uge 17 bød på landsdækkende fartkontrol, og derfor var lokalpolitiet i Thisted i den forgangne uge klar med laseren på Aalborgvej, da en bilist kom forbi i høj fart.

Laseren viste en hastighed på 120 km/t hvor man må køre 80 km/t, og politiet bragte derfor bilen til standsning.

Det viste sig, at der bag rattet sad en 26-årig mand fra lokalområdet. Det stod hurtigt klart, at manden heller ikke var indehaver af et kørekort, fordi han havde fået det frakendt ved en tidligere lejlighed.

Den 26-årige fik dermed både en sigtelse for sin hastighedsoverskridelse og for kørsel i frakendelsestiden.

Annonceret indhold

Nyeste