Jeppe Frost er indehaver af Gummi Ole i Nykøbing.
Annoncørbetalt indhold

Gummi Ole er vores navn: Autoværksted er det, vi er

Gummi Ole i Nykøbing har en lang historie som dækfirma bag sig. Dækkene er der stadig. Men historien om det lokale autoværksted med de gode værdier. Det er den, Jeppe Frost helst vil fortælle.

29. april 2024 kl. 07:30

”Gummi Ole.” Det er et navn, der kan få smilet frem på læben. Det indrømmer Jeppe Frost selv - med et smil.

- Men det er jo et kendt navn ikke mindst her på Mors. Det er jo så heller ikke noget, der er andre, der hedder, siger han.

Ordet ”gummi” refererer jo selvfølgelig til den del af autoværkstedet, der beskæftiger sig med dæk. Jeppe fortæller, at de har 300 sæt på dækhotel.

- Så det fylder jo en del på de tider af året, hvor kunderne får skiftet til vinterdæk eller sommerdæk, siger han.

Med 300 dæk på dækhotellet, er den del af firmaet svær at komme udenom. Men Jeppe Frost vil også rigtigt gerne sprede budskabet om, at Gummi Ole er et helt almindeligt værksted, der kan klare både store og små reparationer.

Vi er først og fremmest et autoværksted

Men faktisk vil han hellere tale om, at ”Gummi Ole” først og fremmest er et autoværksted, hvor kunderne bestiller en tid.

- Vi er jo faktisk bare et helt almindeligt autoværksted, der kan reparere og lave service. Vi kan lave motorskift, skifte tandrem og andre store hovedreparationer, fortæller han.

Jeppe kender til en udbredt misforståelse, som han godt vil til livs. Ifølge ham er der mange bilejere, der tror, at de skal køre den nye bil til den forhandler, hvor de har købt den.

- Vi må gerne lave reparationer og service på nye biler i garantiperioden, fortæller Jeppe.

- Der er nemlig ingen regler om, at vi ikke må det. Bare vi bruger de samme kvalitetsreservedele, som de autoriserede værksteder, er der ingen problemer i det, understreger han.

Josephine Andersen er i lære som mekaniker, og hun er faldet godt til på værkstedet med sin ligefremme facon.

Josefine er mekaniker og kan svare for sig

Jeppe Frost er chef for syv ansatte. Én af dem er han faktisk lidt ekstra stolt af, fortæller han. Det er Josephine Andersen. Hun er nemlig i lære som automekaniker.

- Hendes far er også mekaniker. Så det er jo så at sige kommet ind med modermælken, siger Jeppe med et stort smil.

Men så bliver stemmen alligevel lidt alvorlig. Ikke fordi han ikke er glad for at være arbejdsgiver for en kvindelig lærling, understreger han. Men han har også hørt historierne om piger, der ikke føler sig ordentligt behandlet i en mandeverden.

- Jeg passer på alle mine lærlinge, siger han.

- Men Josephine, hun er altså en thybo med ben i næsen og kan svare for sig. Hun kalder en spade for en spade, og jeg behøver ikke passe mere på hende end på den anden lærling, siger han.

Han fortsætter:

- Hun klør på med alle opgaver. Så jeg tør godt love, at det ikke er sidste gang, jeg vælger en pige som mekanikerlærling.

Gummi Ole er helt almindeligt autoværksted, der kan reparere og lave service. Her er Lars Nørskov i gang med at klargøre en bil til syn.

De unge skal have en ordentlig uddannelse. De skal kort sagt kunne deres håndværk, når de forlader Gummi Ole. Det går mester Jeppe ikke på kompromis med.

- Hos mig kommer de til at prøve så meget forskelligt som muligt. Jeg kan nemlig godt huske, hvordan det var at være i lære, da jeg var ung. Så fik man kun lov at prøve nogle få ting, siger han.

Han ved også, som mange andre mestre, at dygtige svende er en mangelvare.

- De er jo efterspurgt så mange steder, når de er udlært. Derfor har vi alle et ansvar for, at det er godt at være i lære hos os, siger han.

- Jeg sender gode svende videre. Svende jeg til enhver tid vil beholde, når de er udlært, siger han.

Hos Gummi Ole er Jeppe Frost og hans folk klar til alle slags reparationer – også de lidt mere usædvanlige.

Hvis jeg ikke kan hjælpe – sender jeg dem videre

Noget andet, han godt vil tale om, er ordentlighed i forhold til kunderne.

- Det værste, du kan byde en kunde er, at de skal lede efter én, der gider snakke med dem. Det oplever de ikke her … og så må de leve med, at vi roder lidt, siger han og griner.

Der skal ikke være ubehagelige overraskelser, så Jeppe Frost og kollegaerne går ikke i gang med at reparationer, før kunden har godkendt tilbuddet.

Han fortæller, at det især er vigtigt, at kunderne ved, at de ikke får nogle ubehagelige overraskelser, når de går ind ad døren hos ”Gummi Ole.”

- Det sker jo, at der kommer nogen med en lidt ældre bil. Den ved de måske ikke helt, om det er værd at ofre noget på, fortæller han.

- Der er det jo vigtigt for mig, at de ved, at de ikke får nogen overraskelser. Vi laver ikke noget, før de har godkendt det tilbud, jeg har lavet til dem, siger han.

Han fortsætter:

- Hvis de så beslutter, at det vil de ikke, så hjælper jeg dem med at få den skrottet og fundet en ny. Og kan jeg ikke hjælpe, så sender jeg dem gerne videre.

- Her på Mors er vi nemlig ikke konkurrenter. Vi er konkollegaer!

Du kan finde meget mere om Gummi Ole og bestille tid her

Henrik Bjerregaard i fuld gang med fejlfinding på motorstyringen.
Annonceret indhold

Nyeste