Arkivfoto.
Livet her

Vanvidskørsel: Kvinde kørte 111 km/t gennem by

En kvinde har fået konfiskeret sin Audi, efter hun onsdag blev fanget i fotofælde med 111 km/t

23. september 2021 kl. 08:54
Opdateret kl. 12:42

BJERGET: En 51-årig kvinde fra Skørping blev onsdag aften kl. 18.22 fanget af politiets fotovogn, da hun kom kørende gennem Bjerget med retning mod Thisted med helt vanvittig fart.

Helt præcist blev hun målt til at køre 111 km/t.

Det oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Gennem Bjerget er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og kvinden har dermed overskredet hastighedsbegrænsningen med mere end 100 pct. Eftersom hun også har kørt over 100 km/t, træder den nye lov om vanvidskørsel i kraft.

Derfor opsøgte politiet senere på aftenen kl. 20.11 kvinden for at konfiskere hendes Audi A1 med henblik på beslaglæggelse.

I forhold til sagens retslige efterspil risikerer kvinden op til 20 dages ubetinget fængsel, oplyser politiet.

Annonceret indhold

Nyeste