Shopping

Butik genåbnet i kæmpeudgave i Thisted

Pladsen var lidt trang til det helt store udvalg som Holms Univers

28. september 2021 kl. 15:45

THISTED: I maj åbnede Holms Univers i J. P. Jakobsen Centret.

Butikken på første sal kom godt fra start.

Men pladsen var lidt trang til det helt store udvalg som Holms Univers tilbyder - blandt andet til de inspirations-udstillinger, som butikken ønsker at kunderne møder, når de besøger butikken.

Nu er butikkens areal blevet tredoblet, efter at nabobutikken lukkede, og Holms Univers har overtaget de ledige kvadratmeter.

Mandag 27. september blev dørene så åbnet igen til den nye - meget større Holms Univers i Thisted.

- Det var simpelthen heldigt for os, at vi pludselig fik muligheden for få mere plads. Det var en ganske nemt operation at gå til. Der var kun en tynd væg der skulle fjernes, og så lige nogle lange arbejdsdage for at få hele butikken bygget op på ny, fortæller Ida Holm, der sammen med sin mor Lone Holm driver butikkerne i Thisted og i Snedsted.

- Vi har nu fået al den plads vi kan ønske os. En stadig voksende blomster og planteafdeling er indrettet ved indgangen. Vi har fået god plads til tøjet, og til endnu flere brugskunstvarer som vi kan vise frem. Ikke mindst har vi fået flere inspirationsøer rundt i butikken. Så vi er rigtig glade, siger Ida Holm.

Holms Univers tilbyder blomster, gaveartikler, brugskunst og dekoration til hjemmet.

Annonceret indhold

Nyeste