Eleverne havde en imponerende valgdeltagelse på 90 pct. ved dagens skolevalg. Foto: Dueholmskolen
Livet her

Skolevalg: Eleverne på Dueholmskolen stemte socialdemokratisk

Socialdemokratiet var den største stemmesluger ved dagens Skolevalg på Dueholmskolen

14. oktober 2021 kl. 15:04

NYKØBING: Torsdag fejrede 80.000 elever på landsplan demokratiet med afholdelse af Skolevalg. Således også på Dueholmskolen i Nykøbing, hvor 8. og 9. klasse valgfartede til stemmeurnerne.

Med en valgdeltagelse på over 90 pct. er der noget at leve op til, når de voksne om en måneds tid skal afgive deres stemmer til kommunalvalget.

Socialdemokratiet blev den største stemmesluger på Dueholmskolen, hvor elevernes stemmer fordelte sig på følgende måde:

Socialdemokratiet: 101

Venstre: 73

Dansk Folkeparti: 40

Radikale Venstre: 29

Det Konservative Folkeparti: 24

Liberal Alliance: 18

Veganerpartiet: 12

Socialistisk Folkeparti: 10

Nye Borgerlige: 9

Enhedslisten: 7

Alternativet: 2

Kristendemokraterne: 0

Helt sådan kommer stemmerne på Mors nok ikke til at fordele sig, når det 16. november er de voksnes tur. Her er Venstre sikker favorit, som det fremgår af vores analyse:

Eleverne har forud for valghandlingen haft tre ugers forløb, hvor undervisningen i samfundsfag har haft karakter af en valgkamp.

I den første uge har eleverne ud af 20 mærkesager besluttet sig for, hvilke tre de vil kæmpe for. I anden uge har de i grupper lave et interview om en af mærkesagerne.

Op til den sidste uge af undervisningsforløbet vælger de politiske partier også tre mærkesager, der herefter kommer til at udgøre grundpillen i deres partiprogram for Skolevalg. Elevernes opgave er her at vurdere hvilket parti, der bedst repræsenterer deres holdninger, og som de derfor vil stemme på. I forløbets sidste uge turnere ungdomspartierne også rundt og afholde debatter på de skoler, som har tilmeldt sig dette.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu