Mennesker

Tyrolermusik og franske lækkerier: Et brag af en fest for de ældre

Onsdag 29. september blev der afholdt tyrolerfest på Fjordglimt Plejecenter

01. oktober 2021 kl. 11:06

Onsdag 29. september blev der afholdt tyrolerfest på Fjordglimt Plejecenter. Alle beboerne var invitereret til et brag af en fest, hvor Tyrolerklang kom og spillede for. Det professionelle band Tyrolerklang består af operasanger/tenor Anders Hald, organist Henriette Hald, Keyboard Søren Lind og trommeslager Tue Linder samt harmonikaledsagelse. Derudover havde de deres både store og små børn med som også var dygtige sangere. De var ni mand og en lille fyr på to år, der optrådte med tyrolersang krydret med gode historier fra Tyrol, spil på originale tyrolerinstrumenter, fællessang og meget mere. De ankom allerede kl 14 for at pynte lokalet op i bedste tyrolerstil. Tyrolerklang startede med at spille, hvorefter gæsterne fik serveret mad fra Café og Bistro No. 1 som bestod af Vol au vent (fransk butterdejs-tartelet, red.) med sprængt og braiseret kalvekød, grøntsager, lys sovs og friskrevet peberrod og med både øl, sodavand og vin dertil. Derefter spillede tyrolerklang igen inden, desserten kom på bordet.

Der var 22 beboere der deltog i festlighederne samt 16 personaler og fem frivillige i køkkenet til at varte op.

Både band og personale var klædt ud i tyrolertøj og der var også købt hatte, forklæder og andre sjove påklædningsgenstande til beboerne.

Festlighederne blev finansieret af Folketingets hjælpepakke ”Stimuli til oplevelsensindustrien” til gode oplevelser for plejehjemsbeboere og til støtte for de nedlukkede industrier under Covid-19

- Vi må sige at det i dén grad var en fest og oplevelse for alle, beboere såvel som personale og frivillige, sagde Amalie Bay Støvlbæk, der er værdighedsmedarbejder på Fjordglimt.

pd

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu