Livet her

De gamle rønner falder: Rekordmange er væltet i år

70 gamle forfaldne huse rundt i Thy er i opkøbt af Thisted Kommune og nedrevet. Det er ny rekord

22. oktober 2021 kl. 15:15

De senere år har antallet været 40-50.

Et af de steder det virkelig kan ses er på Vorupørvej i centrum af Hundborg. Her er der nu kommet nyt lys og luft ind til hovedgaden, efter tre huse er fjernet ved krydset ved Røde Anesvej. Flere huse her er på vej mod nedrivning - blandt andet den gamle kro fra 1908, og et hus længere øst på i byen, som snart får besøg af gravkoen..

- Puljen af gamle huse der er tjenlige til nedrivning er stadig stor. Men i år får vi ekstra mange huse væk. Det kan vi fordi Thisted Kommune, med hjælp et ekstraordinært stort tilskud fra staten, har kunnet afsætte 10 mio. kroner, fortæller Rene Melgaard Nielsen, der er projektleder i Byg og Byfornyelse.

- Der er både fra kommunalt hold og fra staten ekstra fokus på de gamle huse, der står rundt omkring og forfalder.

Nedrivningerne kommer lokalsamfundet til gavn. For der hvor husene engangs stod, opstår der nye muligheder for byerne. Det kan blive til spændende nye byrum, der kan forskønne og give nyt liv i byen. Mulighederne er utallige.

I Hundborg for eksempel er vi i tæt samarbejde med bygrupper om hvad der kan laves på grundene på Vorupørvej. Den proces er endnu ikke afslutte, efter et borgermøde 13. september. Men vi har fået rigtigt mange forslag ind - som der nu skal følges op på, siger Rene Melgaard Nielsen, der kan fortælle, at nedrivningspuljen også fortsætter næste år.

Her er der allerede meldt omkring 20 huse ind der ønskes nedrevet og flere vil komme til.

Rene Melgaard Nielsen fortæller, at det er hele Thy der får gavn af nedrivningspengene.

I år er der væltet huse i blandt andet: Bedsted, Hurup, Hassing, Nors, Frøstrup og Hanstholm.

Annonceret indhold

Nyeste