Borgmester Ulla Vestergaard er garant for alt går redeligt til. Her kastes de fire hovednøgler ned i spanden. Fra venstre Ole Olsen, TFC, Ulla Vestergaard, Kaj Thomsen, Sjørring Håndbold og Jesper Løgsted, TFC. Foto: Ole Iversen
Det sker

Så er konkurrencen om at få den gyldne nøgle i Thy Chancen sat i gang

Hovedpræmien er igen en bil - i alt udloddes 211 gevinster til en samlet værdi af 196.499 kr.

06. september 2021 kl. 13:10
Hvem bliver den heldige vinder af nøglen der udløser hovedgevinsten på den spritnye bil fra Højland Biler. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

THY: I denne uge sættes årets salg af nøgler til Thy Chancen i gang - for 29. gang.

Mandag morgen kastede borgmester Ulla Vestergaard de fire hovedgevinstnøgler ned i spanden med de resterende 2996 andre gyldne nøgler.

De 3000 nøgler á 100,- kr skal nu sælges.

Det sker fra lørdag 11. september 2021 til onsdag 10. november 2021.

Hovedpræmien er igen en bil - i alt udloddes 211 gevinster til en samlet værdi af 196.499,- kr.

De enkelte gevinster fremgår af kuverten som de nøgler man køber, ligger i.

Lodderne sælges ved TFC’s, TIK Håndbold’s og SBK’s hjemmekampe, ved dørsalg, i Thisted midtby på fredage og lørdage samt hos lotteriets sponsorer.

Når alle nøgler er solgt skal der prøves nøgler, for at se om man har været heldig at vinde en af hovedpræmierne. Det sker hos Højland Biler i Thisted i weekenden 13. -14.november 2021.

Den, der har nøglen, som passer til låsen, har vundet den tilhørende præmie. ?Alle 3000 nøgler skal sælges, før der skal afprøves nøgler.

Thy-Chancen giver hvert år et overskud på omkring 50.000 kroner til ungdomsarbejdet i hver af de tre klubber: Thisted FC, TIK Håndbold og Sjørring Bold Klub.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu